VANTINGEVEJ 28,

5750 RINGE

Ejerbolig / Tidligere "Heden Skole"
Kontantpris: 1.765.000
Ejerudgift pr. md.: 2.011
Beliggenhedsby: Heden
Boligareal: 194 m²
Grundareal: 3637 m²
Antal plan: 3
Kælder: 50 m²
Værelser/stuer: 5 / 2
Byggeår: 1885
Ombygningsår: 1997
Energimærke: G

Sagsnr. 2567

Stor bolig syd for Odense

STOR BOLIG MED STORE OPVARMEDE LAGRE, ALRUM, ERHVERVSLOKALER ... SYD FOR ODENSE!

En stor bolig - Heden gl. skole - som er beliggende 20 km syd for Odense Centrum med masser af kvm både til bolig, hobbyrum, kontorer, lagerrum, store hobbyes, værksted for finmekanik, store bordtennisrum eller 2 familier, der vil bo sammen...

Her er plads til næsten alt, hvad en familie kan ønske sig!
Samtidig kommer du til at bo i et aktivt lokalsamfund og du har stadig kun 10-15 min.s kørsel til de store færdselsårer på tværs af Fyn, skoler, station, gymnasium m.v. Fra Heden er der i dagtimerne rutebildrift med timedrift, så du på kort tid er i Odense City.
Kom og oplev stedet!

Boligen:
Opført 1885 med malede pudsede ydervægge og tag af røde tegl med undertag.
En stor del af vinduerne er bondehus med termo fra 2004 mod gårdssiden og ældre mod vejsiden.
Nyere trægulve i en del af boligen
Ca. 144 kvm i stueplan og 50 kvm på 1. salen eller i alt 194 kvm bolig. P.t. er de 37 kvm af boligen registreret som frisørsalon.
Boligen indeholder
entre med gang,
spisestue,
tvstue i sydvest hvor væggene er efterisoleret og med brændeovn,
værelse,
gang med trappe til 1. sal,
hyggeligt snedkerkøkken med spiseplads og det opr. brændekomfur (kun til pynt),
gammeldags spisekammer,
baggang,
pænt badeværelse med siddebadekar,
stue - tidl. frisørsalon og lærerværelse,
kontor (med vandudtag)
samt garderum.
1. salen er boligens opr. indretning med
stort gavlværelse og
dobbelt værelse eller 2 værelser.
Hele ejendommen opvarmes ved centralvarmeanlæg tilsluttet stokerfyr til træpiller med magasin som kan fyldes manuelt og oliefyr.
Der er 50 kvm kælder med vaskerum, tørrekælder og fyrrum med stokerfyr og oliefyr.

Tidligere skolebygning eller anneks for boligen eller lagerbygning ...:
Opført 1938 med ydervægge i gule sten og tag af tegl nok fra opførelsen.
Ca. 190 kvm i stueplan og 100 kvm på 1. salen.
Indeholder
stor præsentabel indgang med 2-fløjet dør med trappe til 1. salen,
aula i bygningens længde på ca. 35 kvm,
det store klasselokale på ca. 50 kvm og
det lille klasselokale på ca. 36 kvm.
1. salen er med 2 gode lokaler med masser af lys samt et par arkivrum.
Desuden mindre halvkælder med adgang til krybekælder m.v.

For sig er toiletbygningen med drenge- og pigetoiletter med fliser på væggene samt et redskabsrum til haveredskaber.

Grunden:
3637 kvm med masser af plads.

Foran bygningerne er den store gamle skolegård med et lindetræ med bænk omkring og en ugenert solfyldt gård mod sydvest og befæstet.
Hertil kommer den store gamle skolehave, som er dejligt tilgroet med læbælter, med flere solfyldte terrasse een er overdækket, lækroge og træer, der kan klatres i.

Et sted, som skal opleves, for at få det hele med!
Ring og aftal tid for en besigtigelse.

Læs hele beskrivelsen ▾
BIRTHE PEDERSEN
BIRTHE PEDERSEN Ejendomsmægler & valuar, mDE bp@birthep.dk
Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg 6262 5225
Hent dokumenter
Book fremvisning
Ring mig op

Nyheder